Debatindlæg

Holdningerne der udtrykkes her er forfatterens egne og repræsenterer ikke nødvendigvis holdningerne af Det Islamiske Trossamfund.


Lad os tale om muslimske kvinders værdier


Billedkilde: Information.dk

Det er hverken på grund af arrogance eller afsky, at jeg hilser med hånden på hjertet og holder afstand, tværtimod. Som muslimsk kvinde griber jeg bare tingene an på min egen måde – er der plads til det?

Det er selvfølgelig naivt – ja, næsten dårlig stil. At forvente at min mandlige kollega eller klassekammerat, der kommer løbende og gerne vil hilse ’pænt’ på mig, skal vide, at jeg ikke vil tage imod håndtryk, skulderklap eller sågar et kram – medmindre jeg siger det. Medmindre jeg fortæller om mine værdier, grænser og deler mine overbevisninger.

Læs hele artiklen


Dansk muslim: Der er ikke nogen der skal fortælle mig, at jeg er undertrykt

Lubna Abouzaken vil gerne gøre opmærksom på, at det ikke er alle muslimer, der er udsat for social kontrol.

”Skriv gerne igen hvis I vil høre om, hvordan mine forældres råd og vejledning, kærlighed og nærvær, har gjort mig til den person jeg er i dag, som står ved min dansk-muslimske identitet.” Sådan skrev Lubna Abouzaken til TV 2 mandag aften i forbindelse med en række indslag om unge i æresrelaterede konflikter, der udsættes for social kontrol og vold, fordi deres forældre mener, de er blevet ’for danske’.

Læs hele artiklen

Er hipsterskæg fyringsgrund?


Billedkilde: Information.dk

Ifølge en ny EU-dom må private virksomheder fyre ansatte, der bærer religiøse symboler. Dermed er vejen banet for lovmedholdelig diskrimination af muslimer. 

EU-Domstolen har netop afsagt en dom om, at private virksomheder gerne må fyre medarbejdere, som bærer religiøse symboler, hvis virksomheden i forvejen har en klar politik om, at disse symboler er forbudte.

Det muslimske tørklæde som religiøst symbol har også længe været centrum for debat herhjemme, men hvad er egentlig definitionen på et religiøst symbol? Er den kurs, som EU-Domstolen udstikker, ikke bare en undskyldning for politisk korrekt at kunne diskriminere mod religiøse og især muslimer?

Læs hele artiklen


Danskhed er hyggeligt - ikke helligt


Billedkilde: altivisten.dk

Zainab Nasrati har fulgt med i debatten om danskhed. I denne artikel forklarer hun, hvordan det at ekskludere muslimer fra det at være dansk, ikke kun er et angreb på den muslimske befolknings rettigheder, men på vores fælles danske rettigheder og retssystem.

Halal eller vegetar? Det er dit valg. Cricket eller håndbold? Det er dit valg. Om du afskyr kongehuset, eller synes det er bedårende. Også dit valg. Dine overbevisninger er dine, din tro er din, dine interesser, præferencer, holdninger og ønsker er alt sammen dine. Du har ret til at bestemme. Du har frihed til at vælge – også hvis du afviger fra stereotypen.

Læs hele artiklen


Det tynde forbud mod religiøse ritualer

Der er i religionsdebatten efterhånden næsten ingen grænse for, hvor tyndt et grundlag, man bygger sine argumenter på, når man ønsker at begrænse religion og dens indflydelse. 

Tilføjelse til artiklen, som redaktøren ikke medtog:
Det er indirekte diskrimination, når man indfører en regel, der, selvom den fremstår neutral, har en større effekt på personer eller grupper fx med en bestemt etnicitet eller tro.

Læs mere ...

Cand.mag: Politikere misbruger tørklædet til symbolpolitik. Men kære Venstre, I skal ikke redde mig


Billedkilde: politiken.dk

Når Venstre påstår, at tørklædet symboliserer dominans og undertrykkelse fra Islam, så fører de symbolpolitik, der fratager kvinder vores ret til selvbestemmelse.

Alt for længe har politikere misbrugt tørklædet ved at tale om det som et symbol. Deres subjektive tilgang og deres manglende viden om islam gør dem uegnede til at udtale sig på vegne af muslimske kvinder om tørklædet.

Læs hele artiklen


"Jeg tror ikke på kæresteforhold før ægteskabet"

INTERVIEW: I Danmark bliver de fleste kærester, flytter sammen og får det første barn, inden de tænker på at blive gift. Men sådan bliver det ikke for 20-årige Zainab Nasrati. Hun mener nemlig, at to mennesker skal forpligte sig for livet, inden de indleder et intimt forhold.

Hvordan finder man ud af, om man er rigtige for hinanden, hvis man ikke kan være tætte før ægteskab - og hvordan ser en ung muslimsk pige egentlig på det med kemi og tiltrækning? De har vi spurgt 20-årige Zainab Nasrati, der læser medicin og har marokkanske rødder, om.

Læs hele artiklen