Det tynde forbud mod religiøse ritualer

Der er i religionsdebatten efterhånden næsten ingen grænse for, hvor tyndt et grundlag, man bygger sine argumenter på, når man ønsker at begrænse religion og dens indflydelse. 

Tilføjelse til artiklen, som redaktøren ikke medtog:
Det er indirekte diskrimination, når man indfører en regel, der, selvom den fremstår neutral, har en større effekt på personer eller grupper fx med en bestemt etnicitet eller tro.

I 2001 blev der afsagt en dom, der sagde, at bortvisningen af en person fra sin arbejdsplads var berettiget idet vedkommende bad på et fællesareal, som var forbudt grundet et tidligere sammenstød og fordi man havde fået bestemte arealer tildelt at bede på. Bortvisningen var altså ikke et udtryk for diskrimination grundet hans religiøse tro og dermed kun berettiget, idet man allerede havde fået stillet bedelokale til rådighed, hvilket den bortviste ikke respekterede. Derfor kan man med rette antage, at bortvisningen ikke havde været berettiget, hvis ikke de havde stillet lokale til rådighed, og der ville i givet fald være tale om diskrimination. Dermed er der belæg for at prøve Ligebehandlingsnævnets afgørelse angående TEC’s beslutning, da denne afgørelse altså synes at modstride dommen i 2001 og dermed retspraksis. Hvorfor har TEC ikke først forsøgt at anvende mindre skærpende foranstaltninger end forbud mod religiøse ritualer, eksempelvis at stille lokaler til rådighed eller forbyde de udefrakommende at bede på skolen? 

Læs hele artiklen